Rooney åbner op for sine gambling-problemer i United

Den mest scorende spiller i Manchester Uniteds historie led ifølge eget udsagn af en smule ludomani i sine første år på Old Trafford.

– Jeg var en ung gut, som pludselig havde en masse penge mellem hænderne. 

Sådan siger Wayne Rooney i en video for bookmakeren 32Red, hvor han bekender sin spilafhængighed i et forsøg på at oplyse andre om bagsiden af gambling-medaljonen. 

– Til en udekamp med Manchester United boede du på hotel, og når du var afsted med England, boede du på hotel syv til 10 dage. Du keder dig og forsøger at fylde tiden ud, siger Rooney. 

– Jeg vandt i starten og troede, at det var nemme penge. Men jeg endte med at tabe en del, siger englænderen, der i interviewet priser sig lykkelig for, at han havde mulighed for at betale de tabte penge tilbage og komme ud af sine problemer. 

Da han kom til United i 2004, tjente han angiveligt 55.000 pund om ugen – en uhørt løn for en 18-årig på det tidspunkt. I løbet af sin United-tid kom den tidligere Everton-spiller op på 300.000 pund om ugen. 

Nu er Rooney 34 år gammel og netop hjemvendt til England, hvor han i weekenden fik debut for Derby i Championsship. Skiftet er delvist finansieret 32Red, hvorfor Rooney også spiller med nummer 32 i sin nye klub. 

Du kan læse en større del af interviewet om Rooneys spilproblemer her

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Daily Mail: Lingard hyrer Raiola

Næste artikel

Tag med OldTrafford.dk til Manchester-derby

ANNONCE