Rooney bakker Fergie op

Fergie er blevet hårdt kritiseret for, at United ikke kunne følge med Chelsea i Premier League, og fordi de røg ud af Champions league til Milan så…

Fergie er blevet hårdt kritiseret for, at United ikke kunne følge med Chelsea i Premier League, og fordi de røg ud af Champions league til Milan så tidligt i turneringen.

Enkelte mener endda, at det er Fergusons taktik og holdudtagelse, der er den direkte årsag til den mislykkede sæson.

Men Rooney mener, at det er helt hen i vejret; det skriver People.co.uk.

“Manageren har fået meget personlig kritik for den måde, holdet har spillet på, og det er unfair.”

“Hans bedrifter hos United er helt utrolige, ikke kun de trofæer han har vundet, men også de mange år, han har været her og holdt United på toppen.”

“Sådan noget kræver sin mand, og selv om vi ikke har været lige så stabile som Chelsea i år, er vi alligevel i FA Cup finalen, og vi jagter andenpladsen i ligaen.”

“Det er ingen katastrofe, selv om vi ikke kommer til at vinde nogen af de trofæer, der virkelig betyder noget for United.”

“Uanset, hvad folk udenfor klubben siger, så ved jeg, at både mig selv og de andre spillere bakker ham op, 110 % – han er stadig en fantastisk manager, og han vil have succés, mindst lige så meget som vi vil.”

“Det er latterligt, at folk sætter spørgsmålstegn ved Ferguson, men standarden i denne klub er så høj, at hvis vi ikke vinder de store trofæer hvert år, så vil folk have en syndebuk, men alle i United bakker ham op.”

Opbakningen fra Rooney kommer på trods af, at han og Fergie har haft et par diskussioner omkring Rooneys livsstil.

Rooney fortsætter:
“Manageren har været fantastisk overfor mig; helt genial. Han har støttet mig fra den første dag, jeg trådte ind på Carrington, og det er vigtigt for en ung spiller som mig, der er på vej ind i sådan en enorm klub.”

“Men det er ikke kun manageren, det er alle på Old Trafford. Alle har været fantastiske, og jeg har også de rette folk bbag mig udenfor banen.”

Previous Article

Nomura klar med mere end 1 milliard kroner

Next Article

Startopstillingen mod Charlton

ANNONCE