Fabio Capello nedtonede det, der ellers lignede en skade til Wayne Rooney i optakts-kampen mellem England og Mexico forud for VM-slutrunden i Sydafrika. Manchester United-stjernen signalerede, at han gerne ville af banen et par minutter før tid i Englands 3-1-sejr.
Rooney måtte blive på grønsværen, da landstræner Fabio Capello allerede havde brugt sine 16 udskiftninger. Italieneren understreger dog, at der ikke er problemer med angriberen.
“Han sagde, at han havde et lille problem med sin nakke, men det er ikke et problem. Han ville ud to minutter før tid, men jeg havde brugt alle udskiftninger, så det var umuligt. Rooney er okay. Lige nu skal han bare spille og finde sin form,” siger Capello til FIFA.com.