Det er ingen ringere end den førhenværende verdensmester i boksing, Mike Tyson, der siger til The Sun, at han godt kan lide den måde, Wayne Rooney opfører sig på.
Tyson kender godt det at have disciplinære problemer. Han har siddet i fængsel to gange, hvoraf den ene var for voldtægt; en hændelse han stadig benægter.
Tyson sagde om Rooney:
“Man kan ikke forvente, at han er moden og voksen på dette stadie i hans liv.”
“Han er ung, han har stor succés og han får sikkert meget sex. Der er måske nogle, der har problemer med det, men det er sådan, det foregår.”
“Det er næsten som om, han lever alle menneskers drøm. Et lovløst liv, hvor han hele tiden lever på grænsen. Jeg kan godt lide den måde, han opfører sig på; sådan skal han opføre sig.”
Tyson og Rooney har begge haft disciplinære problemer i deres respektive sportsgrene, og Tyson håber, at han en dag får muligheden for at hilse på Rooney.
Tyson fortsætter:
“Fansene vil altid følge fyre som Roon i stedet for de almindelige.”
“Det som de gør er, at de tager en knægt og siger “vær en knægt, men opfør dig som en voksen”. Hvordan skal man kunne klare det?”
“Sport drejer sig om umodenhed. Det er derfor, at der findes så mange fyre, der bliver i sporten for længe; de ønsker at blive ved med at være børn.”
“Hvor mange fyre kender du som mig og Roon, der kan bande en fyr langt væk og endda få en bøde, men uden at blive banket sønder og sammen?”