Rooney: Jeg vidste det ikke

Anfører Wayne Rooney blev med sejrsmålet i dagens kamp den mest scorende spiller for en enkelt klub i Premier League.

Da Rooney med ti minutters tid tilbage af dagens opgør mod Liverpool bankede det matchvindende mål ind, slog han en rekord, som Thierry Henry indehavede.

Selv vidste holdets anfører dog ikke, at det var tilfældet.

– Hvis jeg skal være ærlig, så vidste jeg ikke noget om den rekord. Det er selvfølgelig altid rart at slå en rekord, men det slår ikke den følelse at have scoret det vindende mål på Anfield, udtaler englænderen til SkySports.

– Det er længe siden, jeg sidst scorede her, så jeg tillader mig at være en smule egoistisk og nyde det mere end sejren og rekorden.

Thierry Henry havde før Rooneys mål i dagens kamp rekorden. Han brugte 258 kampe på at score 175 mål for Arsenal. Rooney har scoret 176 mål i 357 kampe for United.

 

Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Rekord-Rooney: Det bliver ikke meget bedre

Næste artikel

- Vi skal bygge videre på sejren

ANNONCE