Rooney og Scholes smidt ud i sejr

FC Porto blev enkelt fejet til side med 3-1, men sejren kan vise sig at være dyrtkøbt. Både Wayne Rooney og Paul Scholes så nemlig rødt, og det kan betyde…

FC Porto blev enkelt fejet til side med 3-1, men sejren kan vise sig at være dyrtkøbt. Både Wayne Rooney og Paul Scholes så nemlig rødt, og det kan betyde karantæne i Premier League.

Paul Scholes startede ellers med at gøre sig positivt bemærket. Uniteds midtbaneveteran knaldede en aflevering fra Ryan Giggs i nettet allerede efter ti minutter, og bare otte minutter senere var det Wayne Rooney, der kom på tavlen med kassen til 2-0.

I det 74. minut sendte publikumsyndlingen over dem alle, Ole Gunnar Solskjær, den definitivt afgørende scoring i netmaskerne og det var derfor til intet andet end pynt, at Portos Pepe efter 78 minutter reducerede Uniteds føring til to kasser.

Trods den enkle sejr har Sir Alex dog fået sit at gruble over. Wayne Rooney blev fire minutter før pausen sendt i bad, da han ifølge dommerens mening ramte målscorer Pepe i ansigtet med vilje. Paul Scholes fik tilladelse til at tænde for bruseren efter 68 minutter, da han så direkte rødt. Det er flere gange tidligere set, at FA honorerer badebilletter i venskabskampe med et par karantænedage.

United møder lørdag aften Ajax i turneringens sidste kamp.

Forrige artikel

Pique udlejes til Real Zaragoza

Næste artikel

Talent på vej til Rangers

ANNONCE