Rooney sendt på ferie – RvP stadig skadet

Hverken Wayne Rooney eller Robin van Persie vender tilbage når Manchester United lørdag møder Swansea.

Manchester Uniteds manager David Moyes måtte endnu engang skuffe fansene, da han på fredagens pressemøde fortalte at Wayne Rooney og Robin van Persie stadigvæk ikke forventes tilbage.

Faktisk kunne Moyes fortælle at Wayne Rooney var blevet sendt på ferie med familien og en fysisk træner.

– Wayne er blevet sendt væk på en slags varm vinterpause. Han er ikke helt kommet sig over sin skade endnu. Vi har sendt en fysisk træner med ham og så hans familien, fortalte David Moyes.

– Så han har fået sig en slags pause. Jeg havde hele tiden håbet på det ville blive muligt på et tidspunkt i denne sæson, men hans lyske er ikke helt så god som vi havde håbet på, men vi håber at han bliver klar til Chelsea-kampen og se hvordan han har det.

Heller ikke Robin van Persie ventes at være tilbage foreløbig.

Flere historier i pressen har kørt på at hollænderen har bukket under for David Moyes’s nye træningsmetoder.

– Robin kommer vi til at mangle i et stykke tid. Vi gør alt for at få ham tilbage, men der går noget tid, lød det fra David Moyes uden at komme nærmere ind på skaden.

 

 

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Swansea City

Næste artikel

Rio: Kun en sejr tæller

ANNONCE