Rooney udpeger Pochettino som personlig favorit til United-jobbet

Rooney peger derudover på både Pogba og Ronaldo som spilere, der skal skiftes ud til sommer.

Hvis Wayne Rooney fik lov at bestemme, ville han ansætte Mauricio Pochettino som ny manager for United over hollandske Erik Ten Hag.

Det er blandt andet Pochettinos erfaring med Premier League, der taler til den argentinske træners fordel, mener Rooney.

– Han kender Premier League, og i Tottenham fik han mange spillere igennem – det samme i Southampton. Det er ham, jeg vælger af de to, siger han til SkySports.

Uniteds alltime topscorer mener, at den kommende manager, uanset hvem det bliver, skal have have tid til at sætte sit aftryk på klubben.

Satser ikke på Pogba og Ronaldo

Et af de aftryk kunne ifølge Wayne Rooney være at lade Paul Pogba og – måske lidt overraskende – hans tidligere holdkammerat Cristiano Ronaldo gå.

Hvor forstnævnte har kontraktudløb til sommer, og flere forventer at Pogba skal videre efter seks skuffende år i klubben, så er det en anden sag med Ronaldo, der først kom tilbage i sommer.

Rooney mener ganske enkelt ikke, at den portugiske stjerne har haft den ønskede indflydelse efter returen til Manchester.

– Jeg synes, at hvis vi kigger fremad, så er klubben til at satse på yngre spillere, sultne spillere, som kan løfte klubben de næste to-tre år, siger han og fortsætter.

– Ronaldo er en måltrussel, men i den resterende del af spillet, har de brug for mere.

Den nuværende Derby-manager peger på spillere som Marcus Rashford, Scott McTominay, Jadon Sancho og Jesse Lingard som spillere, der skal satses på.

– De skal sørge for, at de spillere får selvtillid og tro på at de kan præstere bedre på et højere niveau, siger han.

 

 

Forrige artikel
Phil Jones

Jones om offentlige tilsvininger: Må aldrig ske, når jeg går med min datter i hånden

Næste artikel

Medier: United meget tæt på Ten Hag-aftale

ANNONCE