Rooney: Vi fortjente ingenting

Manchester United fortjente at tabe 3-0 til Manchester City onsdag aften. Sådan lyder vurderingen fra Wayne Rooney.

Tirsdag aften tabte Manchester United med hele 3-0 til lokalrivalerne Manchester City. Efter kampen var Wayne Rooney meget kontant i sin vurdering af kampen – United fortjente ikke at få point.

– Det var en skidt aften, og vi fortjente ikke at vinde. Vi var ikke kyniske nok, og vi skabte ikke nok chancer, siger Rooney.

Hjemmeholdet faldt bagud allerede i kampens første minut. 28-årige Rooney mener dog særligt, at det andet mål slog United ud.

– Det var en skidt start – Jeg er ikke engang sikker på, at vi rørte bolden, før de scorede. Efter det synes jeg, at vi klarede os OK, og vi kom lidt tilbage i kampen før halvlegen. Men vi startede anden halvleg skidt, og deres andet mål dræbte kampen.

Manchester United har nu tabt hele seks hjemmekampe i Premier League, hvilket er flere hjemmebanenederlag end i de sidste tre sæsoner tilsammen.

– Jeg ved det ikke, men det er ikke godt nok. Vi kan ikke tabe seks hjemmekampe i en sæson, og vi bliver nødt til at rette op på det, og gøre Old Trafford til et frygtet stadion, siger Rooney og fortsætter:

– Det er lidt vores sæson i en nøddeskal indtil videre. Vi har fået et par gode resultater og så et dårligt, der sætter os lidt tilbage. Vi ved, at vi skal svare igen. Det var en skidt aften for os, men vi bliver nødt til at komme videre.

Igen kunne de fremmødte på Old Trafford tydeligt høres ude i stuerne, og igen er der ros til fansene fra Wayne Rooney.

– De var fantastiske igen i aften. Som hold bliver vi nødt til at være stærke og forstå, at der har været en stor forandring i klubben, lyder det fra Rooney.

Wayne Rooney snakkede med MUTV.

Forrige artikel

Nok er nok

Næste artikel

United-emne til salg for £12m

ANNONCE