Rossi”s on fire

Uniteds italienske angrebstalent Giuseppe Rossi er ikke til at stoppe i disse dage. Torsdag fejrede den lille amerikanskfødte italiener sin 19-års…

Uniteds italienske angrebstalent Giuseppe Rossi er ikke til at stoppe i disse dage. Torsdag fejrede den lille amerikanskfødte italiener sin 19-års fødselsdag dagen inden, med et hattrick.

Uniteds reserver slog Newcastles ditto med 4-0. Giuseppe Rossi åbnede scoringen på et straffespark. Rossi havde selv spillet Fraizer Campbell i dybden, og Campbell skød bolden op på Newcastle-forsvareren Michael Edgars bryst, men dommeren dømte straffespark.

Hvor Newcastle havde domineret i første halvleg så var United klart de bedste i anden. Sean Evans scorede først i denne til en 2-0-føring til United.

Uniteds tredje og Rossis anden scoring faldt efter godt en times spil, da anfører Markus Neumayr brød igennem på højrekanten og lagde et perfekt indlæg ind til Rossi, som sparkede bolden op i hjørnet tæt inde under mål.

Seks minutter før tid lagde målscoreren til 2-0, Sean Evans, op til Rossis tredje scoring på dagen. Rossi fik bolden ned af venstresiden og fyrede af fra kanten af feltet. Bolden gik ind tæt op af den forreste stolpe, og Rossi kunne glæde sig over sit hattrick, der bringer ham på 18 mål i 15 reserveholdskampe for Rene Meulensteens hold, der nu har vundet fire kampe i træk og er fire point foran Middlesbrough på anden pladsen i The FA Premier Reserve League.

Rossi har scoret syv mål i de sidste tre reserveholdskampe, og så scorede han jo også to mål for førsteholdet i FA Cup-returkampen mod Burton Albion.

Forrige artikel

Kontroversiel dommerkomet dømmer mod Fulham

Næste artikel

McClaren tilbage til Old Trafford?

ANNONCE