Rygte: Benatia på vej til United

Efter dagens skuffende nederlag hjemme mod Swansea, har United angiveligt handlet hurtigt på transfermarkedet.

Defensiven var ikke imponerende i dagens nederlag på 1-2 hjemme mod Swansea. Det samme kan ganske vist nok siges om hele holdet, men med salg af Ferdinand, Vidic og Evra, er der længe blevet råbt på forstærkninger til de defensive rækker.

Mange navne har været nævnt, heriblandt Mats Hummels og Mehdi Benatia, som nogle af de varmeste på rygtebørsen. Og nu kan United måske være tæt på at forstærke sig med sidstnævnte.

Det er den anerkendte journalist Jim White, der på twitter skriver at “han hører at Benatia er på vej til United fra Roma”. Går man hans historik igennem kan man se, at White er en af de få journalister med gode kilder og han rammer ofte rigtigt med hans forudsigelser.

Hvorvidt han har ret denne gang er uvist. Tidligere på dagen skrev italienske medier, at den stærke forsvarsspiller fra Roma var på vej til Chelsea, mens også Bayern München har været nævnt som interesserede i Benatia.

Forrige artikel

Rooney: Sæsonen starter næste weekend

Næste artikel

Van Gaal: Har brug for nye spillere

ANNONCE