Rygte: Bursaspor vil låne Kiko

Federico Macheda kan meget vel være på vej væk fra Old Trafford på endnu et lejemålseventyr. Tyrkiske Bursaspor står på spring, skriver the Daily Mail.

Med Wayne Rooney, Robin van Persie, Javier Hernandez, Danny Welbeck og Dimitar Berbatov i folden må Federico Macheda indfinde sig med, at han formentlig ikke vil få meget spilletid på førsteholdet i Manchester United denne sæson.

Det har Bursaspor formentlig luret, og de står klar med et bud på 1 million pund, hvis de til gengæld må låne Uniteds unge italiener for hele sæsonen. Sir Alex Ferguson vil højst sandsynligt være meget påpasselig med at finde ”Kiko” den rette midlertidige arbejdsgiver, da han i de seneste to lejeophold har haft dårlige oplevelser. I henholdsvis Sampdoria og Queens Park Rangers blev det ikke til meget spilletid, og det ærgrede naturligvis Macheda selv, men i særdeleshed også Ferguson.

Bursaspor kan muligvis få kamp fra en anden tyrkisk klub, Besiktas, i jagten på den 21-årige.

Forrige artikel

Derfor blev Rooney droppet

Næste artikel

Chok: Rooney måske ude i to måneder

ANNONCE