Rygte: Dortmund og to PL-klubber interesseret i Elanga

Ifølge det engelske medie talkSport er tyske Borussia Dortmund interesserede i at hente Anthony Elanga.

Anthony Elanga kan snart være på vej til nye græsgange.

Det engelske medie talkSport skriver mandag, at Manchester United-spilleren er et emne i Borussia Dortmund.

Ifølge mediet er Everton og Bournemouth blandt flere Premier League-klubber, der har forhørt sig om den svenske kantspillers situation hos United.

Elanga brød igennem på førsteholdet i United under Ralf Rangnick, der var glad for at bruge svenskeren. Men siden ankomsten af Erik ten Hag, der hev brasilianske Antony med sig fra Ajax, har Elanga haft svært ved at komme på holdkortet. Spilletiden kommer oftest gennem indskiftninger fra bænken.

20-årige Anthony Elanga har spillet 13 ligakampe i indeværende sæson, hvoraf kun fem af dem har været start. Han er fortsat uden scoringer og er noteret for en enkelt assist i Premier League.

4 kommentarer
  1. Han har desværre ikke niveauet, han minder om de andre vi har på sen position. Men ikke lige så god. Sælg:)

  2. Hvad Ragnick så i Elanga er mig en gåde….
    Han har ikke niveauet til United, måske en mindre klub i Premier League ..eller Bundesligaen.

  3. Elanga er tydeligvis ikke klar til PL niveau. Om man så skal leje ud eller sælge er svær. Men med Garnacho, Sancho, Rashford, Antony, Martial, Peliestri og hvad der nu bliver købt ind så er sælg den bedste løsning i min optik. Vi er super dækket ind på de kanter og mangler en verdensklasse 9’er som Oshimen fra Napoli. Ham får vi ikke før tidligst til sommer da han har gang i en mesterskabssæson med netop Napoli. Men pengene fra et eventuelt Elanga salg kan bruges her – så sælg og gem pengene til verdensspitzenklassen angriber der giver 20+ mål pr. sæson.
    Klubben skal bare sælges hurtigst muligt til fornuftige hænder – så vi ikke misser chancen for en ny 9’er. Da det er ultimativo vigtigt!
    Man U i hjertet❤️

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

En dag i Weghorsts tegn

Næste artikel

MEN: United arbejder på flere kontraktforlængelser

ANNONCE