Rygte: Gündogan følger Hummels til United

Ifølge engelske Daily Mail er der flere ting, der taler for, at Mats Hummels kan få følgeskab til Old Trafford af landsmanden og holdkammeraten Ilkay Gündogan til sommer.

Der kan komme en ægte tyskerinvasion til Old Trafford til sommer, hvis dagens rygte skulle tale sandt.

I forvejen har der været utallige rygter om, at Mats Hummels er på vej nordpå. Nu melder Daily Mail, at Louis van Gaal også skulle have kastet sit kikkertsigte mod en anden Dortmund-spiller, nemlig Ilkay Gündogan. 

Den tyske midtbanespiller har været en af nøglespillerne, da Dortmund for få år siden dominerede tysk fodbold. Han har siden været holdt tilbage af skader, men er dog oppe på 17 Bundesliga kampe denne sæson.

Gündogan har kontraktudløb næste sommer, og menes at kunne erhverves for en transfersum i omegnen af 15 mio. pund. Han har spillet i alt 109 kampe for Dortmund og scoret 12 mål.

Det vil dog ikke blive lige så billigt at få Hummels med. Det menes, at Dortmunds anfører har et prisskilt på omkring 36 millioner.

Forrige artikel

Jones: Det summer til træning

Næste artikel

Den Glade Gris er rød!

ANNONCE