Rygte: Indere vil låne Andow

Den indiske klub FC Pune City har udset sig Manchester Uniteds Anderson som deres nye playmaker. Det erfarer Goal.com.

Den bedste indiske række, Indian Super League, er små tre uger fra at blive sparket i gang, og inden det sker, håber storspenderende FC Pune City at hente to profiler til klubben; en topkvalitetsangriber og en playmaker. 

Sidstnævnte rolle skal Anderson udfylde, hvis det står til klubbens direktør Gaurav Modwel. I første omgang går rygterne på, at brasilianeren vil blive lejet ud til januar, hvorefter klubberne kan starte yderligere forhandling derfra. 

FC Pune City har allerede lokket David Trezeguet og Adrian Mutu til Indien, der satser på, at fodbolden for alvor kan slå igennem i landet med sådanne stjerner som reklamesøjle. Eidur Gudjohnsen, der ikke fik kontrakt med FC København, meldes også på vej til klubben. 

Forrige artikel

- Sværeste periode i min karriere lige pt

Næste artikel

RvP: Vi har konfronteret hinanden

ANNONCE