Rygte: Mourinho tæt på United-aftale

Den karismatiske portugiser er kun detaljer fra at nå til enighed med Manchester United om overtagelsen af trænersædet til sommer. Det rapporterer Sky Sport Italia.

Blækket fra Pep Guardiolas underskrift på kontrakten med Manchester City var knap nået at tørre, før rygterne omkring Jose Mourinho blussede op til stormstyrke. Rygterne går på, at Ed Woodward allerede har besluttet sig for at skippe Louis van Gaal til sommer.

Det bliver især en let beslutning for Manchester Uniteds adm. direktør, hvis den siddende cheftræner ikke skulle formå at kvalificere sit hold til Champions League næste sæson. Meget kommer formentlig til at afhænge af det, idet Louis van Gaals kontrakt reelt først udløber efter næste sæson.

Jose Mourinho skulle være ekstra motiveret til at tage over i Manchester United efter nyheden omkring Pep Guardiolas ankomst til Premier League. De to kamphaner nød rivalskabet i spidsen for henholdsvis Real Madrid og FC Barcelona i sin tid.

Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Hughes: Langsom start blev dyr

Næste artikel

Ruud returnerer til træningsbanerne

ANNONCE