Rygte: United lurer på Liverpool-profil

17-årige Raheem Sterling tøver med at skrive under på en professionel kontrakt med Liverpool, hvilket har fået United op på mærkerne.

Manchester United holder i øjeblikket øje med kontraktforhandlingerne mellem Liverpool og Raheem Sterling, der ser ud til at være gået i hårknude.

Således erfarer Goal.com, at United har henvendt sig til Liverpool for at gøre det klart, at de er interesserede i den 17-årige offensivspiller, der har været et af de få lyspunkter hos Liverpool i denne sæson.

Sterling tøver med at skrive under på en professionel kontrakt med Liverpool, der hentede den jamaicanskfødte englænder i QPR, da han var 14 år.

Ifølge Goal.com er Sterlings lyst til at skrive under med Liverpool ikke blevet større af, at Brendan Rodgers har kaldt det for “meget ufornuftigt” i pressen, hvis Sterling ikke bliver på Anfield.

Forrige artikel

Avis: Silva klar til søndag

Næste artikel

United-kvartet ude på søndag

ANNONCE