Rygte: United vil have Mata

Manchester United har forhørt sig hos Chelsea om muligheden for at hente Juan Mata. Det erfarer Espn.

Manchester United byder nu Chelsea op til dans i jagten på hinandens stjernespillere.

For mens José Mourinho åbent har erklæret sin interesse i Wayne Rooney, har de engelske mestre nu omvendt forhørt sig om muligheden for at hente spanske Juan Mata.

Det skriver Espn, der har fået historien bekræftet fra kilder i begge klubber.

Det amerikanske sportsmedie slår samtidig fast, at det er uvist, om Mata skal indgå i en eventuel byttehandel, der vil sende Wayne Rooney til Stamford Bridge.

Efter Chelseas første bud på Rooney, gik der rygter om, at London-klubben havde tilbudt United Juan Mata som en del af transferpakken. Spekulationer, der efterfølgende blev afvist af Chelsea.

United og Chelsea tørner sammen på mandag klokken 21.

Previous Article

Modric klar til Old Trafford?

Next Article

United afviser igen Chelsea

ANNONCE