Så er den gal igen!

Den amerikanske rigmand, Malcolm Glazer, forøgede idag sit ejerskab af Manchester United igennem hans familie-selskab. Idag købte amerikaneren, som menes…

Den amerikanske rigmand, Malcolm Glazer, forøgede idag sit ejerskab af Manchester United igennem hans familie-selskab.

Idag købte amerikaneren, som menes at være den største trussel mod Manchester Uniteds uafhængighed, yderligere 4.1 millioner aktier i klubben.

Det sker på trods af, at han i marts bekendtgjorde, at han ikke havde i sinde at købe hele Manchester United.
Købet af aktier idag vil dermed igen sprede rygter i medierne om hans intentioner for Manchester United.

Den største aktionær i Manchester United er stadig, Cubic Expression, som ejes af JP McManus og John Magnier, og har en aktiebeholdning på 28.89%.

Når en aktionær når 30%, så skal han, ifølge reglerne, aflægge et bud på de resterende aktier.

OldTrafford.dk vil endnu en gang kraftigt anbefale alle fans om, at melde sig ind i Shareholders United, som kæmper imod en overtagelse af vores klub!

Forrige artikel

Skænderi kan betyde Nistelrooys afgang?

Næste artikel

McGrath: Det skete også i United

ANNONCE