Så skete det: Giggs Månedens Spiller

Ryan Giggs´ gloværdige karriere lakker efterhånden mod enden. Han har vundet alt, hvad der er værd at vinde på klubplan. Men før i dag var han aldrig…

Ryan Giggs´ gloværdige karriere lakker efterhånden mod enden. Han har vundet alt, hvad der er værd at vinde på klubplan. Men før i dag var han aldrig blevet kåret til Månedens Spiller i Premier League.

Men det er han altså nu, for med det spil Giggs viste i august, der blev krydret med et enkelt mål mod Watford, var Uniteds walisiske veteran ikke til at komme udenom for panelet, der som ventet kårede Sir Alex Ferguson som Månedens Manager.

“Priserne er en anerkendelse af Manchester Uniteds flyvende start på sæsonen. De har spillet god og offensiv fodbold bedre end nogen andre.”

“Det er svært at tro, at Ryan Giggs virkelig ikke har vundet prisen som Månedens Spiller før, men det er i hvert fald sikkert, at det er fuldt fortjent, han får den nu,” lyder det fra komitéen i Barclays, der står for uddelingen af priserne.

Forrige artikel

United lokker sponsor til fra Chelsea

Næste artikel

Keano vil have reservernes konge

ANNONCE