SAF: Ingen problemer med omkamp

United har ifølge manageren ingen problemer med, at skulle spille omkamp.

Efter 2-2 i aftenens FA Cup-kamp kan Manchester United nu se frem til en omkamp på Stamford Bridge. Selvom sæsonen går ind i en afgørende fase, vil det ifølge Ferguson ikke blive et problem med den ekstra kamp.

– Omkampen bliver ikke et problem. Vi har masser af tid til det, nu når vi ingen europæiske kampe har, udtalte Ferguson efter kampen til MUTV.

Kender ikke kamptidspunktet

Ferguson kan dog ikke umiddelbart se hvornår omkampen skal spilles. Chelsea er stadigvæk med i Europa League og den kommende landskampspause gør den besværlig at planlægge. 

– Jeg ved ikke hvornår den skal spilles. Måske I maj, da vi har en kommende landskampspause.

– En ting er dog sikkert; vi er stadigvæk med i FA Cuppen.

Forrige artikel

Nanis skade ikke alvorlig

Næste artikel

Rio: Vi skulle have lukket kampen

ANNONCE