Sam Allardyce drømmer om managersædet i United

“Big Sam” indrømmer ifølge Daily Star, at han altid har ønsket sig at være manager i Manchester United.

West Hams manager, Sam Allardyce, ville gerne skifte Upton Park ud med Old Trafford, hvis han fik muligheden. For selvom han kalder sin nuværende stilling for et “drømmejob”, så tilkendegiver han, at han har en anden drøm: 

– Der har altid været ét bestemt hold for mig, og det er Manchester United. Dengang jeg prøvede at rykke op med Bolton, plejede jeg altid at tage på Old Trafford og se United spille, siger Allardyce til Daily Star.

Den 60-årige engelske manager har været i West Ham siden 2011. Han førte London-klubben tilbage til Premier League, og har siden fået dem etableret i Premier League.

Alligevel er West Ham-fansene jævnligt utilfredse med Sam Allardyce, der kritiseres for at spille kedelig fodbold. En kritik, der blandt andet er blevet kaldt for usaglig og uretfærdig af Sir Alex Ferguson, som altid har haft sympati for “Big Sam”. 

Forrige artikel

Her er Uniteds topspillere

Næste artikel

Dagens rygter: Alves og duo fra Southampton

ANNONCE