Savage: Erfaring er nødvendigt nu

En erfaren manager er vejen frem for United, det mener i hvert fald Robbie Savage.

Ryan Giggs er udnævnt som midlertidig manager for resten af sæsonen, men anses ikke for at være en kandidat på lang sigt for United. Og i følge waliserens gamle holdkammerat Robbie Savage, har United pt også brug for en mere rutineret mand end Giggs.

– I fremtiden kan Ryan blive en fantastisk manager. Men United går ind til et enormt vigtigt transfervindue, og de har brug for en erfaren mand ved roret. Det vil være fremragende at beholde Giggs i en rolle som assist, han har United i blodet og har vundet et hav af titler. Han vil kunne lære en masse som hjælper for en manager, der har været på toppen og vundet titler før, siger Savage til BBC.

Savage, der som ungdomsspiller var på kontrakt i United og en del af class of 92, er en af dem der gerne så hollandske Louis van Gaal overtage. Han kan få respekt hos spillerne mener han.

– Van Gaal er en fremragende manager, han har været på toppen før og har vist han kan gå hele vejen, og han vil skabe respekt igen. Men det er vigtigt United investerer kraftigt i det kommende transfervindue, ellers vil de fortsat gå tilbage, lyder det fra Savage.

Forrige artikel

Robson: Ikke Fergies skyld

Næste artikel

Lineker: United er i krise

ANNONCE