Schneiderlin roser Rashford

Manchester Uniteds franske midtbanespiller, Morgan Schneiderlin, er imponeret over Marcus Rashford, og er sikker på, at han vil blive en stor spiller i fremtiden.

Manchester United midtbanespilleren Morgan Schneiderlin er overbevist om, at Marcus Rashford har en blændende karriere foran sig og understreger, at Rashfords evner rækker til mere end bare at score mål.

Den 18-årige englænder har allerede scoret fem mål i otte kampe i alle turneringer, siden han havde sin debut i 5-1 sejren over FC Midtjylland i Europa League. I weekenden blev han matchvinder, da han førte United til en 1-0 sejr over Manchester City.

– Det er utroligt, hvad der er sket med ham siden hans debut, fortæller Schneiderlin til MUTV.

Schneiderlin er imponeret over den unge angribers generelle spil og tror på, at han vil blive et stort navn i fremtiden.

– Han er et stort talent. Ikke kun på grund af de mål han scorer, men på grund af hele hans spil.

– Han vil også udvikle sig fremover og blive en top, top spiller.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Schweinsteiger ude resten af sæsonen?

Næste artikel

Depay savner støtte i United

ANNONCE