Schneiderlin: Wazza kendte ikke Martial

Wayne Rooney måtte spørge sin franske holdkammerat til råds omkring nyindkøbte Anthony Martial.

Da Anthony Martials navn pludseligt dukkede op i løbet af mandagens rygtemølle, så overraskede det ikke kun fans men også enkelte medlemmer af spillertruppen.

Morgan Schneiderlin måtte i hvert fald oplyse sin kaptajn om, hvem som var på vej til at bytte fyrstedømmet ud med Nordengland.

– For at være ærlig, så kom Rooney til mig, for at høre, hvem han (Anthony Martial, red.) var, siger Morgan Schneiderlin til den franske presse under landsholdssamling.

– Jeg kunne så fortælle, at han er et kæmpe talent, og at han spillede nogle strålende kampe sidste sæson – især i starten. Han er teknisk og kraftfuld. Lidt som Thierry Henry, selvom det nok er pressen, der har spundet den sammenligning op.

Anthony Martial endte med at snuppe trøjenummer 9 i Manchester United, og kan bryste sig af at være den dyreste teenager i fodboldhistorien efter sit skifte.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Er Van Gaals mangel på britiske indkøb et problem for Manchester United?

Næste artikel

Carrick byder konkurrence velkommen

ANNONCE