Scholes: Bruno Fernandes minder mig om Cantona

Paul Scholes har store roser til overs for Bruno Fernandes, som minder englænderen om selveste Eric Cantona.

Bruno Fernandes har gjort en kæmpemæssig forskel på Manchester United siden han kom til i januar, og nu giver Paul Scholes ham den største slags ros, en Manchester United-spiller kan få.

– Han minder mig om en Eric Cantona. Han kan udfordre sin modstander og bringer alt det, der manglede på Old Trafford og har haft en effekt på alle. Holdet spiller godt og scorer mål, siger Paul Scholes om Bruno Fernandes.

– Det, der er med Bruno, er, at han ikke er en 8’er. Han er en 10’er. Han er god på bolden, han kan fodre medspillerne, han er en leder og har et godt spark. United har manglet den kvalitet på midtbanen, og siden han kom, har han medbragt den.

Paul Scholes indrømmer, at der, på trods af Fernandes’ ankomst, stadig mangler lidt for at for alvor kunne udfordre Manchester City og Liverpool om Premier League-trofæet, men der er optimisme i vente, fortæller Scholes.

– De mangler selvfølgelig en del for at kunne udfodre Liverpool og City, men de har set rigtig gode ud siden Fernandes kom ind, og de er nok en tre-fire signings fra at kunne være med. For første gang i lang tid føler man, at fe har en mulighed for at lukke hullet til toppen, siger Scholes.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Paul Scholes overvejede aldrig at forlade Manchester United

Næste artikel

To United-stjerner stod i vejen for Daniele De Rossi

ANNONCE