Scholes: Schweinsteiger skaber ikke nok

Paul Scholes har ikke været tilfreds med det, Bastian Schweinsteiger har bidraget med indtil videre.

Den tyske verdensmester har indtil nu spillet 20 kampe i United-trøjen, hvor han i manges øjne har bragt noget stabilitet ind på United-holdet. Scholes føler dog, at man bør forvente mere fra en spiller med tyskerens CV.

– Den vigtigste opgave for en midtbanespiller er at finde plads på midten, hvor der er mindst plads, for på den måde hjælper du dine angribere bedst. Der er for mange afleveringer, før bolden når den sidste tredjedel af banen, hvorfor spillere som Wayne Rooney har det svært, udtaler englænderen ifølge Daily Express.

– Jeg har ikke noget imod, at man søger ned i banen, hvis man derfra vil forsøge den fremadrettede aflevering, men Schweinsteiger har for mange berøringer på bolden, og han spiller ofte bolden bagud. Jeg forventer mere fra en spiller, der har vundet VM og Champions League.

Schweinsteiger har i aften muligheden for at imponere Scholes, når United tager imod PSV Eindhoven.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Sven-Göran Eriksson vil have Wayne Rooney til Kina

Næste artikel

Facebook introducerer United-dekorationer på profilbilleder

ANNONCE