Manchester United skulle til aften forsøge at elimenere deres tredje spanske mandskab på stribe i dette års Europa League-turnering, efter man i de tidligere knockout-runder havde ekspederet F.C. Barcelona og Real Betis.
Det startede da også særdeles godt for ‘De Røde Djævle, der bragte sig på 1-0 efter et kvarters spil.
Martial tryllede på venstrekanten og fandt Sancho på midten med en hælaflevering. Han spillede bolden videre til Bruno Fernandes, der afleverede hårdt til Marcel Sabitzer, som befandt sig i Sevilla-feltet. Østrigeren tog en berøring og fik sit skud med venstreskøjten afrettet, så bolden strøg i netmaskerne bag Sevilla-keeper Bono.
Manchester United scorede igen, da Anthony Martial opsnappede en løs bold efter et Sevilla-angreb. Franskmanden drev bolden frem i kontrafasen og efter at have trådt hurtigt på kuglen, stak han på fornem vis Marcel Sabitzer i dybden, som igen scorede med venstrebenet på den efterfølgende friløber.
United fortsatte den resterende del af første halvleg med at være farlige, men scoringerne udeblev, da blandt andre Casemiro, Sancho og Bruno Fernandes kom tæt på.
Sevilla var tæt på at kunne gøre det til 2-1 kort inden første halvlegs slutfløjt, da Nianzou kom fri på forreste stolpe efter et hjørnespark. De Gea klarede hovedstødsforsøget, hvorfor United kunne forlade banen ved halvtid med en 2-0-føring.
Manchester United foretog en enkelt ændring til anden halvleg, da Harry Maguire kom ind i stedet for Raphael Varane, der så småskadet ud i slutningen af første halvleg.
Sevilla kom stærkest ud fra omklædningsrummene og formåede at ligge et lille tryk på Manchester United i starten af anden halvleg.
Alligevel var det Manchester United, der fik halvlegens første store chance, da Antony stak afsted i kontrafasen og trak ind til sit venstreben, hvorefter han skød bolden på indersiden af stangen.
Sevilla fik reduceret til 2-1 efter 84 minutter. Malacia var uopmærksom, da Fernando lagde en bold i ryggen på ham. Bag ham befandt Jesus Navas sig, der ramte Malacia med sit indlægsforsøg og David de Gea kunne ikke holde bolden ude.
Samtidigt var uheldet ude, da Martinez udgik med det, der kunne ligne en skade i akillesscenen, hvorfor Manchester United skulle spille de resterende minutter med ti mand på banen.
Her lagde Sevilla et tungt tryk på United-defensiven.
Trykket resulterede da også i scoring, da Youssef En Nesyri pandede bolden ind på Harry Maguire, hvorefter bolden gik i kassen til slutresultatet 2-2.
Målscorere:
Sabitzer 1-o (14′)
Sabitzer 2-0 (21′)
Malacia 2-1 (selvmål, 85′)
Maguire 2-2 (selvmål, 90+3′)
Så fik man lige et flash back til Kasakhstan fiaskoen….
Jeg sad næsten med glædes tårer i øjnene i den første halve time af kampen her til aften….
Vi spillede med flydende hurtige pasninger stor bevægelse og rev Sevilla fra hinanden konstant…en fryd at se Martials “touch” og Sabitzer afslutnings dygtighed, vi burde have lukket den kamp inkl returkampen i 1.halvleg.
Men i de sidste minutter stoppede vi med at spille fodbold…fuldstændigt.
Og vi kom aldrig igang igen, vi var simpelthen så elendige i stort set hele 2.halvleg at jeg tænkte gud ske tak og lov for at Sevilla er nærmest ufarlige….men ETH tabte kampen fra sidelinjen i min optik.
Hans indskitninger var helt ved siden af skiven, jeg ved vi alle har efterlyst mere rotation så nøglespillerne kan få lidt pause, men den trippel udskiftning blev kostbar.
Jeg syntes det var dårligt læst af ETH, vi kontrollerede jo ikke kampen overhovedet så en smule konservativ tilgang havde været passende.
Men når det er sagt var der nogle spillere der dumpede fælt idag, igen var Sancho bare dårlig, Malacia lignede en ynglinge spiller og var om muligt endnu dårligere….hele vores venstre side var uden timing i 2.halvleg, Elanga tyndbenet og fysisk svag uden output, Weghorst klodset og langsom som altid og Eriksen rusten som færgen Sjælland.
Typisk for Weghorst lægger han bolden af til Malcias højre ben istedet for at prikke den hen til Eriksen…tsk tsk.
Værst af alt er at vi mistede begge vores centerbacks til skader, især Licha ser ud til at være ude længe….bittert på alle måder med kampen idag.
På plus siden skal Marguire have ros, han spille solidt og var bare super uheldig med sit selvmål.
1 ud af 100 gange går sådan en skævert ind på den måde, bare surt show.
Syntes også Wan Bissaka var god idag passede sin butik fint, modsat sin kollega på højrebacken.
Det bliver svært i Spanien nu…helt unødvendigt.
GGMU
Ps: venstrebacken…er helt rundtosset efter den lorte kamp…sorry.🤪
Som vi har spillet på det sidste, og bare ikke kan dræbe en kamp/spille 2. Gode halvlege, samt skaderne kommer nu, som jeg har forudset, så spår jeg, at vi ikke vinder flere trofæer og misser top 4!
OH
Hader at være pessimistisk, men har samme fornemmelse efter kampen i går, vi har spillet mange kampe og der mangler stadig den afgørende fase, det ser ikke godt ud.
Kampen i går skulle have været lukket og slukket så retur opgøret var en ren formalitet og dermed en mulighed for spare spillere, det bliver ikke tilfældet nu desværre.
Og med de skader vi blev ramt af oven i hatten blev resten af sæsonen pludselig endnu vanskeligere.
Det er op af bakke i en endnu stejlere kurve nu.
GGMU