Shaw: Ikke nødvendigt med Champions League

Luke Shaw mener ikke, det er nødvendigt med Champions League-fodbold for at komme i betragtning til det engelske landshold.

Champions League er en gave, men på ingen måde en nødvendighed, hvis man drømmer om at blive fast mand på landsholdet. 

Sådan lyder det fra 18-årige Luke Shaw, der længe er blevet sat i forbindelse med Manchester United – der for første gang i lang tid ikke er kvalificeret til verdens bedste turnering for klubhold. 

– Det synes jeg ikke, man kan sige, for hvis man kigger på de andre hold, der er gået videre, har de ikke alle Champions League-spillerne, vel?, siger Shaw til Manchester Evening News. 

Southampton-spilleren indrømmer dog, at det vil være godt for hans udvikling, hvis han en dag kommer til at spille europæisk fodbold. 

– Jeg ved det ikke. Det er klart, at Champions League vil hjælpe, fordi man spiller mod verdensklassespillere. Men jeg synes ikke, man kan stille det op på den måde, for hvis man ser på nogle af de hold, der er gået videre fra gruppespillet, er det ikke alle, der har Champions League-spillere. 

Southampton menes at kræve op mod 40 mio. pund for Shaw, der fik sit gennembrud i den forgangne sæson. 

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Jones om VM: Ikke godt nok

Næste artikel

Athletic afviser Herrera-bud

ANNONCE