Jones om VM: Ikke godt nok

Phil Jones er skuffet over Englands indsats ved VM, men slår fast, at Roy Hodgson er den rigtige landstræner.

Et point i tre kampe og en målscorer på 2-4. Det er det status for England efter et miserabelt VM i Brasilien. 

Og det er langt fra tilfredsstillende for en nation, der gik ind til turneringen med en tro på, at man kunne gå hele vejen, lyder det fra Phil Jones. 

– Det er ikke godt nok. Det ved vi godt. Vi kan ikke sige mere til det lige nu, siger Manchester United-forsvareren til BT Sport og fortsætter. 

– Vi bliver bare nødt til at se fremad, for der har både været negative og positive ting. Men vi skal bevæge os fremad og tage hjem og reflektere over en turnering, som nok bør gå i glemmebogen. 

22-årige Jones mener dog først og fremmest, at det er spillerne, der bærer skylden for Englands elendige resultater. 

For manageren er ifølge ham den helt rigtige til jobbet. 

– Roy (Hodgson, red.), chefen, har været fantastisk. Alle spillerne har reageret godt på de træningspas, han har lagt over dem. Vi kan ikke takke ham nok. 

– Det er os spillere, som i sidste ende går på banen for at gøre arbejdet, og der har vi ikke formået at levere, lyder det fra Jones. 

Det engelske fodboldforbund, FA, har meddelt, at Hodgson fortsætter til og med EM i 2016. 

Forrige artikel

Ti ting at lave i Manchester

Næste artikel

Shaw: Ikke nødvendigt med Champions League

ANNONCE