Shaw klar til comeback

Den 21-årige englænder har i aften muligheden for at spille sin første United-kamp siden 4-1 sejren over West Ham den 30. november sidste år.

Det er efterhånden længe siden, at vi sidst har set Luke Shaw på grønsværen. Skader og manglende form har været de primære årsager til hans fravær. Nu har United-manager Jose Mourinho dog igen meldt Shaw klar til at trække i den røde trøje.

– Han er klar til at spille, så du kan måske se det som naturligt, at han spiller (mod Hull, red.), på søndag eller på næste onsdag. Han arbejder lige nu uden nogen begrænsninger (under træning, red.), så han er klar igen, udtalte Mourinho under gårsdagens pressemøde og fortsatte:

– Han er klar, men det er samtidig en position (venstreback, red.), hvor vi har andre muligheder. Det er en af de positioner, hvor man skal kæmpe, konkurrere og vise kvalitet og stabilitet i præstationerne for at være en del af holdet.

Hvis Shaw kommer på banen i aftenens kamp mod Hull City, vil det være hans blot 14 kamp i sæsonen.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rashford advarer mod selvsikkerhed

Næste artikel

Startopstillingen mod Hull

ANNONCE