Shaw: Preseason afgørende for nyindkøb

Hvis nye spillere i Manchester United vil komme godt ud til deres første sæson i klubben, er det en god idé at få noget ud af preseason, mener Luke Shaw.

Det er en fordel, hvis Manchester United henter eventuelt nye spillere inden 13. juli. Den dag tager truppen således på preseason-tur til USA, og det kan få stor betydning for nye spilleres første sæson at udnytte netop de ture.

Det mener Luke Shaw, der selv blev hentet til klubben for et år siden. Ifølge ham betyder sæsonforberedelserne enormt meget for integrationen i en ny trup og dermed for sæsonens forløb.

– Spillerne, som er kommet hertil i de sidste par år, vil sige nøjagtig det samme og vide, hvordan det føles. Det er aldrig nemt at komme til at ny klub, men alle er fantastiske her og hjælper virkelig en. En positiv preseason kan hjælpe en igennem hele sæsonen, og det er noget, jeg personligt ser frem til, siger Shaw ifølge Daily Star.

Den 19-årige back ser også frem til denne sæsons tur til USA, hvor United blandt andre skal møde FC Barcelona og Paris Saint-Germain.

– At tage på tur og spille mod nogle store hold er noget at glæde sig til. Det kræver hårdt arbejde for spillerne, men også for trænerne, som ved, at de skal have spillerne klar, til når den første kamp i sæsonen kommer. 

 

Forrige artikel

Chicharito frustreret over sin Real Madrid-tid

Næste artikel

Sølv til Pereira og Brasilien

ANNONCE