Shearer: Ingen grund til fortrydelse

Søndag kort før 16.30 er det slut. Alan Shearer vil forlade Old Trafford for sidste gang som spiller. Et stadion, han ikke har spillet så meget på som en…

Søndag kort før 16.30 er det slut. Alan Shearer vil forlade Old Trafford for sidste gang som spiller. Et stadion, han ikke har spillet så meget på som en vis Sir Alex gerne havde set det.

Flere gange i løbet af Shearers gloværdige karriere prøvede Ferguson at lokke, men hver gang uden held. Det har gjort den tidligere landsholdsanfører til en hadefigur på Stretford End, men det overlever han. Han fortryder ikke, at det aldrig blev til en kamp i den røde trøje.

“Selvfølgelig var Manchester Uniteds tilbud fristende, men jeg fortryder ikke nogen af mine beslutninger. Jeg havde en magisk tid i Blackburn med mesterskab og det hele, og derefter fik jeg udlevet min drøm om at spille for min barndomsklub. Jeg kan tage en målrekord med mig fra min karriere, hvilket gør mig ekstremt stolt,” siger Shearer i engelske medier og hentyder til sin nybagte status som største målscorer i Newcastle gennem tiderne.

I sine selvbiografier har Sir Alex samtidig med at have ærgret sig gul og grøn over ikke at have fået sin favoritangriber til klubben, også hånet Shearer for at sige nej. Men ifølge Newcastles nummer 9 er det ikke noget han hæfter sig ved. Han har stor respekt for Mr. Manchester United.

Forrige artikel

Ruud: United indhenter Chelsea

Næste artikel

QueirozZzZz får lønforhøjelse

ANNONCE