Sir Alex hylder Rashford og Mata for præstationerne uden for banen

Ikke alle fodboldspillere handler om store biler, fortæller United-legenden.

Sir Alex Ferguson er glad for at se, at United-stjernerne Marcus Rashford og Juan Mata betaler tilbage til dem, der er med til at betale lønnen ved at lave forskellige velgørende indsatser.

Mest kendt er selvfølgelig Marcus Rashfords kamp for at brødføde stadigt flere udsatte britiske børn, som angriberen har fået stor ros for fra flere kanter. Det undrer ikke den skotske manager-legende, at Rashford har hjertet på rette sted.

– Han har altid været en god knægt. Når du ser, hvordan folk opfører sig, og deres evne til at ændre ting, så ser du ham – han har den evne. Han kommer fra en arbejderklasse-baggrund, og han ved, hvad det betyder. Han ved, hvad det betyder at få gratis mad i skolen, siger Sir Alex til The Mirror.

Ferguson nævner også Juan Matas velgørenhedsprojekt Common Goal, hvor fodboldspillere afleverer en procent af månedslønnen til projekter. Ifølge den tidligere United-manager er det et tegn på, at ikke alle fodboldspillere kun tænker på dyre biler.

– Der er en stor del af dem, som har store hjerter. Fodboldspillere er ikke dovne, siger han.

Patrice Evra har tidligere fortalt, hvordan en bus med United-spillere blev beordret ud for at skrive autografer til fans, som de ellers var gået lige forbi. Sir Alex Ferguson måtte rasende minde spillerne om, hvem der er med til at betale deres løn.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Managerekspert giver tre United-tips til dit drømmehold

Næste artikel

Optakt: United skal overvinde semifinaleforbandelse

ANNONCE