Sir Alex med stor respekt for Chelsea

Sir Alex Ferguson har stor respekt for weekendens modstander fra Chelsea, som har startet sæsonen helt forrygende i Premier League.

United har det traditionelt set altid svært på Stamford Bridge, hvor Chelsea er rigtig stærke. Ferguson forventer også en hård kamp på søndag, også selv om John Terry er ude med karantæne og Frank Lampard er tvivlsom.

– Det er altid vanskeligt ude mod Chelsea. Det er to gode hold der krydser klinger, og Chelsea har fået en fantastisk sæsonstart. De spiller med en interessant formation, hvilket vi må håndtere. De har købt Oscar og Hazard, og de begynder så småt at vende sig til at spille med Mata.

– Der er hele tiden en del situationer hvor de ligger og er vanskelige at have styr på, der i positionen lige bagved angriberen. Så de har ændret spillestilen lidt, siden Didier Drogba forsvandt, siger Ferguson.

United har ikke vundet i Premier League på Stamford Bridge siden 2002. Men det skal man ikke ligge så meget i mener Ferguson, det handler en del om uheld.

– Jeg synes ikke vi har spillet dårligt, og vi har tabt nogle kampe grundet uheldige dommerafgørelser. Det er lidt utroligt at vi ikke har vundet dernede i så lang tid, men det kommer til at blive ændret, sagde Ferguson på pressemødet i dag forud for topbraget på søndag.

Forrige artikel

Kagawa ude i en måned

Næste artikel

Celtic-profil på vej til United?

ANNONCE