Rooney: Det første mål dræber kampen

Kaptajnen mener, at sejren kom ganske komfortabelt i hus efter scoringen i første halvleg.

De fleste havde regnet med, at holdene skulle gå til pause med 0-0. Daley Blind ville det dog anderledes, og med en milimeter præcis aflevering sendte han Mata i dybden, som efterfølgende afleverede på tværs til Memphis. 

Scoringen til 1-0 før pausen gav en masse ro til spillet, og Wayne Rooney mener da heller ikke, at man skal undervurdere vigtigheden af målet for resten af kampen. 

– Målet før pausen blev vigtig for os. Vi kunne se, at spillet i anden halvleg var ganske komfortabelt efterfølgende, sagde Rooney efter kampen til MUTV.

– Sunderland har mange bag bolden og forsøger hele tiden at forsvare sig. Derfor er det altid afgørende at få hul på bylden mod sådan et hold. 

Mens Wayne Rooney både har været plaget af en skade og samtidigt har været uskarp i ligaen, så har en anden spiller grebet chancen og taget Premier League med storm. Anføreren er meget imponeret. 

– Martial har været fantastisk. Han er så ung, det må vi stadig lige huske. Han er lige flyttet hertil fra Frankrig og snakker ikke sproget, så det er altid hårdt. Han har været strålende, men han skal også huske at nyde fodbolden. 

Anthony Martial ligner meget en mand for både nutiden og fremtiden i den røde trøje, og Wayne Rooneys støtte vil helt sikkert betyde meget for så ung en spiller. 

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Advocaat: Målet før pausen gjorde det svært

Næste artikel

LVG: Enorm fremgang fra sidste sæson

ANNONCE