Skades-update: Shaw kommer ikke i kamp mod Watford

Engelske The Times mener at vide, at Uniteds medicinske stab nu endegyldigt har udelukket muligheden for, at Luke Shaw bliver klar til kampen lørdag mod Watford. Han forventes til gengæld at være tilbage til næste uges Champions League opgør mod BSC Young Boys.

Det så slemt ud, da Luke Shaw faldt til jorden efter et sammenstød med Daniel Carvajal, da han var i aktion for England i en landskamp mod Spanien forleden. Efter flere minutters behandling blev han båret fra banen med iltmaske og nakkestøtte. Heldigvis slap den engleske venstreback relativt billigt med en mild hjernerystelse. 

Den engleske landstræner, Gareth Southgate var efterfølgende ude og sige, at Luke Shaw formentlig var ude en uges tid.

Den forudsigelse ser altså nu ud til at holde stik, men der var dog usikkerhed omkring, hvorvidt august måneds bedste spiller i Manchester United ville nå at blive klar i tide til at tørne ud for sin klub mod Watford på lørdag. Den tvivl bliver dog nu desværre punkteret og i stedet må Luke Shaw altså se frem mod den efterfølgende kamp i midtugen, hvor United indleder deres Champions League kampagne mod Schweiziske BSC Young Boys.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans (FÅ PLADSER TILBAGE). Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Tevez om Ronaldo: Han var altid den første til træning

Næste artikel

- Sir Alex ville have Gündogan

Relaterede artikler
Gå til siden

Stort interview med Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har givet et længere interview, hvor han sætter ord på sin første tid i Manchester United. Se interviewet her.
Total
0
Share