Skadesopdatering: Antony kan nå at blive klar til kamp om førstepladsen

Både Antony og Victor Lindelöf har mulighed for at nå at komme tilbage inden Sociedad-kampen torsdag, mener Erik Ten Hag.

Sidste gang Manchester United mødte Real Sociedad blev de slået med 1-0 af San Sebastian-klubben, så derfor er der noget at revanchere for de røde djævle, når de drager til Spanien i en kamp om Europa League-gruppens førsteplads. Og det ser ud til, at det kan blive med noget nær den stærkeste opstilling.

Tidligere på ugen begyndte Anthony Martial at træne fuld tid med truppen igen, og Ten Hag håber at have både Antony og Victor Lindelöf med på flyet til Spanien.

– Jeg tror, de når at komme tilbage, men mere kan jeg ikke fortælle jer, fortalte hollænderen efter kampen i søndags.

– Vi er nødt til at se, hvordan det udvikler sig de næste par dage (…) Det er fire kampe på kort tid, og det er svært for alle hold, så vi har brug for hele truppen for at dække det hele.

Udover at de tre ovennævnte spillere er tvivlsomme, må Raphael Varane og Aaron Wan-Bisakka med sikkerhed se til fra sidelinjen.

Forrige artikel

United præsenterer planer for pausen under VM

Næste artikel

Shaw ser positivt på svær knockout-fase i Europa League

ANNONCE