Skal Shaw til VM? Carrick er ikke i tvivl

Luke Shaw slutter på søndag sin muligvis bedste sæson i den røde trøje, siden englænderen kom til klubben 2014. Det kan kaste en VM-billet af sig – og burde gøre det, spørger man Michael Carrick.

(Photo by Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images)

Luke Shaw var purung, da han i 2014 blev offentliggjort som ny Manchester United spiller. Den dengang bare 18-årige dreng fra Southampton kom med et stort talent og blev prompte Uniteds foretrukne venstreback.

Men i en Champions League-kamp i englænderens anden sæson i klubben, brækkede han benet og sad ude resten af sæsonen.

Siden sin debut for Southampton i 2012, har Shaw siddet ude med skader á 75 seperate omgange. Herunder det førnævnte famøse benbrud i 2015, der holdte ham ude i 305 dage.

Da Shaw kom tilbage, var det José Mourinho, der var træner, og portugiseren havde som bekendt ikke et specielt godt øje til Shaw.

Englænderens fysik blev konstant kritiseret, og Mourinho mente endda, at Shaw kun var god, når portugiseren kunne dirigere med ham.

Da Mourinho var fortid, og Solskjaer tog over, begyndte Shaw at blomstre. Han var sjældnere og sjældnere skadet, og leverede på det allerhøjeste niveau. I en periode fra 2020-2022 var Luke Shaw – muligvis – den bedste venstreback i Premier League. I hvert fald, hvis man tager holdets tilstand med i beregningen.

Nedtakt: Sammenhold og rekorder på Old Trafford

Så begyndte skaderne atter. Og det har været en lang vej tilbage. Luke Shaw missede store dele af 2021/22-sæsonen, hvor Alex Telles spillede oftest.

Det var lige indtil, at Erik ten Hag kom til og VM-slutrunden Qatar. Luke Shaw nåede at blive klar og kom med England til slutrunden, men han faldt lynhurtigt tilbage i en ny skade i foråret 2023.

I 23/24 spillede Shaw blot 15 kampe, men blev interessant nok klar til op til EM i Tyskland, hvor han spillede hele vejen til finalen. Han vendte naturligvis skadet tilbage til United.

I december 2024 var Shaw på vej tilbage fra den langvarige skade, men måtte lave et instagram-opslag, hvor han forklarede, at han igen var løbet ind i et setback, og for alt i verden ikke ønskede at være skadet.

Han blev klar til Europa League-finalen og startede såmænd kampen. Siden dén kamp, har Shaw misset to kampe. Det er de to pokalkampe i denne sæson. Ellers har han spillet samtlige. Alle fra start.

Bruno: Vil hellere vinde kollektive trofæer end noget andet

I starten af sæsonen var det som den ene af de tre stoppere i Amorims 3-4-4, hvor det under Carrick har været mere som den klassiske venstreback.

Selvom Shaw givetvis har sæsoner med mere output, så er den bedste egenskab at være til rådighed. Taget fra det engelske The best ability is availablilty.

Derfor kan denne sæson godt ses som den bedste sportslige fra Luke Shaw, der 7913 er klar til at være en talisman for United de næste 2-3 sæsoner, inden årene øjensynligt griber fat i den 30-årige.

Skal til VM, siger Carrick

Med Shaws fine, fine sæson, er der heller ingen tvivl at spore hos Uniteds næste permanente træner. Luke skal med til VM.

Indtil videre er Luke Shaw med i Thomas Tuchels 55-mand store bruttotrup, men fredag finder verden ud af, hvem tyskeren vil have med på flyet til Kansas City, hvor England kommer til at holde til ved slutrunden.

Da Carrick blev spurgt om Shaw skal med efter gårsdagens sejr over Forest, var han kortfattet.

– Det synes jeg helt klart. Jeg har ikke meget indflydelse, men jeg synes helt klart, han skal med.

– Igen, bare kontinuiteten, bare hvad han kan gøre, præstationen, hans erfaring, hans styrker og de evner, han har. Spørger du mig, er han en fantastisk back, siger United-træneren.

Selvom Shaw har haft en god sæson, så er Carrick klar over, at næste sæson bliver et andet monster at tæmme, hvor United alt andet lige kommer til at spille over 50 kampe.

Tilfreds Carrick: Vigtigt at slutte godt af

Det bliver mange kampe for Shaw, hvis han skal spille fuld tid, ligesom han har gjort i år. Skader er en del af sporten, men Carrick er fortrøstningsfuld ved at Shaws erfaring både giver godt til spilleren selv, men også til holdet.

– Næste sæson er en ny sæson. Der kommer perioder med mange kampe, så det er en del af at tilpasse sig, men så vil han være ældre og have erfaring i at kende sin krop, siger Carrick om Shaw.

Uanset, hvor mange kampe Shaw spiller næste år, så bliver erfaringen vigtig mener Carrick.

– Han har været i klubben i mange år, og han ved, hvordan det føles. Han kender til opture, men har også prøvet de hårde perioder. Jeg tror, at hans erfaring bliver vigtig næste sæson, slutter Carrick.

Skulle Luke Shaw komme med til VM, bliver interessant se, om han igen bliver skadet, eller om han for alvor er tilbage. Historisk set er Luke Shaw godt spillende op til en slutrunde, og så falder han tilbage til skader lige bagefter.

United har brug for, at Shaw er lige så veloplagt efter sommerferien, som han har været i denne sæson.

Læsernes karakterbog: Bruno dominerer endnu engang jeres bedømmelser

Skriv et svar
Forrige artikel

Læsernes karakterbog: Bruno dominerer endnu engang jeres bedømmelser

ANNONCE