Sky: Kun lægetjek mangler for Zlatan og Mkhitaryan

Ifølge Sky Sports er alt forhandlet på plads med både Zlatan Ibrahimovic og Henrikh Mkhitaryan, der begge skal til lægetjek i denne uge.

Søndag meldte den italienske journalist Gianluca Di Marzio, at Zlatan Ibrahimovic og Henrikh Mkhitaryan var tæt på at skifte til United. Nu tilslutter Sky Sports sig Di Marzio.

Mediet skriver nemlig, at Manchester United er blevet enige med Dortmund for en pris på Henrikh Mkhitaryan. Angiveligt kommer armeneren til at koste 26,3 millioner pund svarende til 32,5 millioner euro, hvilket er 5,5 millioner euro under prisen, som Di Marzio meldte.

Sky Sports skriver også, at Manchester United er blevet enig med Zlatan Ibrahimovic om en et-årig kontrakt. Svenskeren er kontraktfri efter bruddet med Paris SG efter sidste sæson.

Kontraktdetaljerne er angiveligt forhandlet på plads med begge spillere, der ifølge Sky Sports skal til det obligatoriske lægetjek i denne uge.

 

SALGET ER STARTET! Vil du opleve Anthony Martial, Wayne Rooney og de andre stjerner? Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

Rygte: Skifter Pogba til United?

Næste artikel

Farvel Spanien og England

ANNONCE