Danny Welbeck har vist god form på det seneste. I gårdagens opgør mod Arsenal blev han matchvinder, og han har således scoret i de seneste 3 kampe. Det er noget som Chris Smalling har lagt mærke til.
”Danny har en evne til at score gode mål for os i år, og på vitale tidspunkter. Det er et fantastisk aktiv at have,” sagde Smalling til Manchester Evening News.
”Han er kommet ind på holdet, og blevet en del af showet. Hvis han holder denne form indtil udgangen af sæsonen, vil det være fantastisk for os, og han vil gøre det godt for United, og forhåbentlig også for England til sommer.”
Der florerer for tiden en del rygter omkring Welbecks fremtid. Ifølge nogle engelske medier er han ikke tilfreds med sin nuværende løn. Danny Welbecks kontrakt udløber om 18 måneder.