Smith taget til nåde

Alan Smith har siden august ellers ikke toppet svenskerens hitliste, når der skulle uddeles pladser på det kriseramte engelske nationalmandskab, men nu er…

Alan Smith har siden august ellers ikke toppet svenskerens hitliste, når der skulle uddeles pladser på det kriseramte engelske nationalmandskab, men nu er Smith med igen.

I august sagde Alan Smith fra, fordi han grundet manglende spilletid i Manchester hellere ville spille for reserverne end sidde på bænken i afklapsningen i Parken. Det fik Eriksson til at overse Smith til sin seneste landsholdstrup. Siden er Smith dog rykket ind som Roy Keanes afløser på midtbanen, og her har han gjort det så strålende, at landstræneren ikke længere har kunne overse ham.

Smith er således med i truppen til de kommende kampe mod Østrig og Polen – begge afvikles på Old Trafford. Rio Ferdinand, Kieran Richardson og Wayne Rooney var også blandt Erikssons udvalgte. Rooney kan dog ikke spille mod Østrig lørdag grundet karantæne.

Forrige artikel

Fergie ud Eriksson ind

Næste artikel

Agent: Ruud skal ingen steder

ANNONCE