Sneijder: Jeg vil kun spille for United

“Hvis nogen spørger mig, om jeg nogensinde kommer til at spille for Manchester United, så er det umuligt for mig at sige nej.” Sådan siger Wesley…

“Hvis nogen spørger mig, om jeg nogensinde kommer til at spille for Manchester United, så er det umuligt for mig at sige nej.”

Sådan siger Wesley Sneijder ifølge Daily Star Sunday.

“Hvordan kan du sige nej, hvis chancen for at spille i en af verdens største klubber tilbyder sig?”

Sneijder blev i løbet af sommerens transfervindue stærkt kædet sammen med et eventuelt skifte til Manchester United for omkring 30 millioner pund.

“Jeg har spillet i Real Madrid, som mange mener er den bedste klub i verden, og nu har jeg spillet med dette Inter Milan-hold, som skrev historie i sidste sæson ved at vinde the treble,” siger Sneijder.

“Jeg er stadig Inter Milan-spiller, og jeg er meget dedikeret til klubben, men jeg kan ikke sige, hvad der sker i fremtiden, og hvis Manchester United tilbyder sig til sommer, så vil jeg naturligvis lytte.”

I fodboldtabloiderne går der også rygter om, at Sneijder kan være på vej tilbage til Real Madrid, hvor hans gamle chef José Mourinho står klar til at give ham en mere gloværdig tid – end sidst – i den spanske kongeklub.

Men Sneijder vil hellere til England. Og i England vil han kun til Manchester United.

“Premier League er, når man snakker topklubber, den stærkeste liga i verden, og det vil være fint at kunne slutte min karriere af med at sige, at jeg har spillet helt i toppen i Spanien, Italien og England,” siger Sneijder.

“Der er ikke mange, der kan sige, de har gjort det, og hvis det sker for mig, vil jeg kun have, det skal være med Manchester United.”

Forrige artikel

De Laet til Sheffield United

Næste artikel

Uniteds startopstilling mod Bolton

ANNONCE