Sol Campbell har netop fået løbepas af League Two-klubben Notts County efter en periode med sygdom.
Forsvarsproblemerne er tårnhøje på Old Trafford, og derfor sættes United i forbindelse med den tidligere engelske landsholdsspiller.
Rio Ferdinand og Jonny Evans er ude resten af året, mens John O”Shea, Da Silva-brødrene, Jonny Evans, Gary Neville og Wes Brown også figurerer på listen over skadede forsvarsspillere.
Problemerne kan få Sir Alex Ferguson til at lede efter en midlertidig løsning, og 35-årige Campbell er klar til at træde til.
“Selvfølgelig ville jeg elske at spille for Manchester United, men jeg forventer ingeting. Jeg afventer bare, hvad der sker. Lige nu træner jeg med Arsenal, og jeg vil meget gerne prøvetræne i United, hvis de spørger,” siger Campbell ifølge skysports.com