Solskjær afviser transfersaktivitet

Selvom mange fans måske har nerverne siddende lidt udenpå tøjet på den sidste dag af transfervinduet, kan Manchester United-fans godt lægge nervøsiteten i skuffen. Klubben vil ikke hente nye spillere, siger Ole Gunnar Solskjær.

For mange fans er den sidste dag af et transfervindue en helt særlig omgang, hvor F5-knappen nærmest opslides til uigenkendelighed i håbet om, at ens klub henter en ny spiller i sidste sekund.

I sidste transfervindue var Manchester United da også særdeles aktive, da man lavede aftaler med hele fire nye spillere, i skikkelse af Edison Cavani, Facundo Pellestri, Alex Telles og Amad Diallo. Men fans af De Røde djævle går en særdeles kedelig eftermiddag og aften i møde, hvis man skal tro på manager Ole Gunnar Solskjær. 

– Der kommer ingen nye spillere til klubben, så der er ingen grund til at blive længe oppe, lyder det fra Solskjær ifølge journalisten Simon Stone. 

Som en lille bonus kunne den norske manager dog glæde os fans med, at en af truppens mest rutinerede spillere, i hvert fald en af dem med flest år på bagen som Manchester United-spiller, snart vender tilbage til førsteholdstruppen. 

– Phil (Jones, red.) vil blive tilknyttet Premier League-truppen. Han har gennemgået en knæoperation, men han bliver forhåbentlig fit igen snart og klar til at spille. 

Phil Jones’ seneste optræden for førsteholdet ligger over et år tilbage, da han den 26. januar 2020 spillede fuld tid i FA Cup-kampen mod Tranmere. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Pellistri udlejes til Alavés

Næste artikel

Overblik: Opdateret liste over United-handler dette transfervindue

ANNONCE