United skal mandag aften en tur til Stamford Bridge, hvor Premier Leagues aktuelle fjerdeplads venter i et livsvigtigt opgør i kampen om de attraktive Champions League-pladser.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
“De Røde Djævle” er i øjeblikket seks point efter Frank Lampards blå tropper fra London, men ifølge Solskjær er der ikke tale om en “alt eller intet-kamp” her til aften.
– Champions League giver klubben ressourcer i form af flere penge. Det er en ting, har Solskjær blandt andet udtalt til Sky Sports.
– Det er selvfølgelig også en prestigefyldt turnering.
– Hvis vi spiller godt resten af sæsonen, og spillerne som vi har på ønskelisten bliver imponeret af os, vil det være lettere at overtale dem (om at skifte til United, red.).
– Men om næste sæson bliver med eller uden Champions League, vil jeg ikke sige er afgørende for, om en spiller skriver under med os.
Som det ser ud i øjeblikket, får Premier Leagues femteplads i denne sæson også en billet til Champions League. Dette skyldes, at UEFA har udelukket Manchester City fra al europæisk fodbold i de kommende to sæsoner som følge af brud på Financial Fair Play-reglerne.
City har dog appelleret dommen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), og det sidste er næppe blevet sagt i den sag.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.