Solskjær: Det er den mørkeste dag, jeg har haft som disse spilleres manager

Ifølge Solskjær har klubben nu ramt, hvad han selv kalder ‘rock-bottom’.

Ole Gunnar Solskjær stod traditionen tro skoleret foran pressen efter aftenens ydmygelse. Og her indrømmede nordmanden, at situationen ikke har set værre ud i hans tid som manager end, hvad den gør lige nu.

– Det er den mørkeste dag, jeg har haft som disse spilleres manager. Hverken individuelt eller som hold var det her godt nok, udtaler Solskjær.

I sin tid som United-manager har Solskjær ellers flere gange før oplevet store sportslige skuffelser og dårlige perioder. Blandt andet tabte man sidste sæson 6-1 på eget græs til Tottenham, i en kamp, der spillemæssigt mindede meget om den, holdet spillede her til aften. Men Solskjær insisterer på, at tiderne ikke har været værre end nu.

– Vi er på ‘rock-bottom’ nu. Vi kan ikke have det værre end det her. Vi tabte 6-1 til Tottenham sidste sæson, men det her er meget værre. Vi er nødt til at komme over det her så hurtigt som muligt, og så komme videre, udtaler Solskjær, hvis United-hold har lukket hele ni mål ind i de seneste to kampe i Premier League.

Med aftenens nederlag indtager United en øjeblikkelig 7. plads i Premier League med 14 point.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Karakterbogen: En kollektiv afklapsning på en mareridtsaften

Næste artikel

Luckhurst fra MEN: United overvejer at fyre Solskjær i denne uge

ANNONCE