Ole Gunnar Solskjær gider ikke høre tale om, at Manchester United har været heldige med VAR-domme i denne sæson. Nordmanden slår et slag for, at når der er offside, så er der altså offside.
– Jeg hører folk snakke om held, at man enten har været heldig eller uheldig. Men hvis man kigger på de faktiske beslutninger – og jeg vil ikke lyde som en bestemt manager, der snakker fakta – men når du er offside, så er du offside. Det er klart, siger han til SkySports.
Solskjær fortsætter:
– Det ligner, at der bliver tegnet et narrativ, som om folk gerne vil have indflydelse på, hvordan beslutningerne bliver taget, siger han. Måske med henvisning til, hvad morgendagens modstander Frank Lampard har sagt om sagen.
Manchester United møder i morgen Chelsea i FA Cuppens semifinale. En kamp der spilles klokken 19:00 og vises på TV3 Max.
Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.