Sommerens første forstærkning er italiensk

Davide Petrucci blev allerede for et par måneder siden meldt på vej til Manchester United. Det fik dengang AS Roma til at udelukke ham fra klubbens…

Davide Petrucci blev allerede for et par måneder siden meldt på vej til Manchester United. Det fik dengang AS Roma til at udelukke ham fra klubbens træningsessioner.

Nu ligger det så fast: Den 16-årige U17-landsholdsspiller og topscorer for Romas ungdomshold skifter til de engelske mestre. Den unge italiener, der bliver sammenlignet med Francesco Totti, skrev i går under på en ungdomskontrakt med United, der udover at sikre ham 95.000 pund om året, vil dække hans rejseudgifter, når han pendler mellem England og Italien. Roma modtager blot 200.000 pund som kompensation, da spilleren endnu ikke er fyldt 17, hvilket er minimumsalderen for at tegne professionelle kontrakter med spillere i Italien.

Hovedstadsklub prøvede ellers til det sidste at holde på Petrucci, hvorfor de tilbød ham en kontrakt på 16.000 pund om året, men den valgte han altså at takke nej til.

Dette har skabt røre blandt Roma-fans, hvilket afspejler sig i Il Romanista, som er en lokal avis tilknyttet dette års nummer to i Serie A:

”Det er et mareridt. Manchester United har igen ramt os under bæltestedet ved at stjæle Petrucci for næsen af os. Han er muligvis det bedste vores ungdomsafdeling nogensinde har produceret. Om tre-fire år vil han være hundrede gange så meget værd.”

Romas tekniske direktør, Bruno Conti, afviste at forbedre deres kontraktudspil til Petrucci, da dette ville skabe røre blandt andre af klubbens unge stjerner, som allerede har accepteret lignende tilbud.

Forrige artikel

Tager United revanche?

Næste artikel

Åben og hård kamp om målmandsposten

ANNONCE