For en lille måned siden kom det frem, at Manchester Uniteds cheftalentspejder, Jim Lawlor, har spenderet en masse tid i Mexico for at kigge Hirving Lozano i sømmene. Han har tydeligvis sendt positive meldinger hjem til Old Trafford, da en handel synes at være lige på trapperne.
Ifølge den 20-årige kantspillers stedfar, så bliver det dog først officielt efter OL i august.
– Ja, alt er på plads (i forhold til skiftet til Manchester United, red.), der mangler blot nogle små detaljer og efter OL vil aftalen blive offentliggjort, siger stedfaderen til Futbol Entre Lineas.
Hirving Lozano spillede fire kampe for Mexico under Copa America og anses som et af landets helt store profiler i OL-truppen trods hans unge alder.
SALGET ER STARTET! Vil du opleve Anthony Martial, Wayne Rooney og de andre stjerner? Få hjælp til den ultimative rejse her
Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her